Vandretur på Anholt

Danmarks smukkeste natur og Nordeuropas største ørken/lavhede finder du på Anholt. Naturen på øen er enestående – hvide sandstrande, kuperet terræn og et rigt dyreliv. Glæd dig til vandreture og den smukkeste natur.

Bo på Pakhuset Anholt som med sin unikke placering ligger på absolut første parket med den skønneste havudsigt. Kun 100 mtr. til friskfangede jomfruhummere, 150 mtr. til færgen og 200 mtr. til stranden.

Booking på www.pakhusetanholt.dk. Tag et kig på vores værelser – i 2022 byggede vi helt nye værelser med eget bad/ toilet, terrasse samt havudsigt. Og i 2023 nyt anneks. Vi har i alt 18 værelser.

Forslag til program på Anholt:

Vandretur til det gamle fyrtårn gennem Nordeuropas største ørken

Turen til fyret starter ved havnen via Nordstrand. Her er netop bygget tre store høfter for at kystsikre Anholt. Bag de imponerende høfter, er der dannet en lagune og den flotteste brede sandstrand. Videre vandrer I forbi Flakket på vej mod fyret.

Anholt Fyr som er fra 1561, ligger smukt placeret på øens østside. Fyret har en dramatisk historie som du kan læse mere om her LINK. Udfor fyret ligger Østerrev. Et rev, som har tusinde af skibsforlis på samvittigheden. Fyret har adgang for offentligheden på udvalgte dage, hvor man kan nyde udsigten udover ørkenpartiet. Fyrgården er i dag privat ejet, og er ikke åbent for offentligheden. For foden af fyret findes det fredede område Totten, som er et sælreservat. Her yngler rigtig mange af gråsælen og den spættede sæl. Anholt er et af sælernes vigtigste tilholdssteder i Europa.

På turen tilbage fra fyret går I gennem Nordeuropas største ørken. Ørkenen fylder det meste af øen, og byder på utroligt mange usædvanlige og særegne oplevelser af naturen og dyrelivet. I ørkenen finder man en blanding af mos områder, birkelunde, stenrevler, klitter og sletter med op mod 500 forskellige planter.

Se mere om Anholts natur her.: https://www.fredninger.dk/fredning/oerkenen/

Oplev Dark Sky, Anholt er et af Nordeuropas bedste steder for at se en uspoleret stjernehimmel

På Anholt er der dejligt mørkt, så mørkt at øen kan få papir på at være det i særklasse. Anholt er nemlig den mindst lysforurenede plet på Danmarks kortet og et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel.

Se mere her.: https://www.facebook.com/darkskyanholt

Tag på byvandringstur med Anholt Museum

1-2 gange om ugen afholder Anholt Museum byvandringsture hvor man kan bliv klogere på Anholt by og de forskellige bygninger og øens historie. Se mere her.: Ageren 3, 8592 Anholt. Tlf. 2556 0131.

Besøg Anholt Museum

Se de mange bevarede effekter fra bl.a. fiskeriet, strandinger og Anholt i stenalderen.

Se mere her: Ageren 3, 8592 Anholt. Udenfor sæsonen kan man kontakte museum på 2556 0131 og aftale besøg.

Øens lokale spise jomfruhummere

Spis dem på havnens skønne spisested, Den Gamle Oliegrund, som har øens gamle molefyr placeret solidt på grunden. Ejeren står troligt på kajen om morgenen, for at hente jomfruhummerne direkte fra fiskekutterne. Se mere her Den Gamle Oliegrund | Anholt | Facebook

Eller køb dem selv direkte af fiskerne og tilbered dem i det store nye fælles køkken på Pakhuset Anholt.

Besøg Anholt Gin, det skønne egns produkt og ginbaren ”Dørken”

Du fornemmer hurtigt, at de enebær, der er brugt i Anholt Gin, er unikke og kommer fra et ganske særligt sted. Det rene vand fra Anholt ørken gør drikken blød og rund. På en elegant og rustik facon bringer den smagen af gin tilbage, hvor den hører hjemme. Ren og uforfalsket smager den af gin, ren gin.

Se mere her.: https://www.anholt-gin.dk/?v=dd65ef9a5579

Lej en kajak eller et paddelboard hos Anholt Vandsport

Oplev Anholt fra en ny side, mens du sejler i kajak langs kysten eller hele øen rundt.

Lej et SUP board og få rørt hele kroppen, mens du nyder vandet og strandene omkring Anholt.

Lej dykkermasker, snorkler og svømmefødder til voksne og børn og suppler evt. med et spyd, hvis I skal prøve at fange fisk.

Oplev det på egen hånd, eller tag en tur på vandet med vejledning eller vær med på en fælles tur.

Se mere her.: http://www.anholtvandsport.dk/

Cykeltur til Anholt bymidte

Lej en cykel hos Anholt Cykeludlejning og tag den friske tur på 3 km til byen. Herfra kan I også besøge Sønderbjerg med den fantastiske udsigt til mølleparken og fastlandet.

Se mere her.: Nordstrandsvej 167, 8592 Anholt – mobil 60740313 – info@anholtcykeludlejning.dk

Sightseeing tur med den lokal taxa

Anholt Taxi kan bookes til en sightseeing tur rundt på øen, hvor der efter bedste evne fortælles om seværdigheder, myter og andre spændende ø historier.

Kontakt – mobil 20229006 – taxi@anholt.dk

Nyd strandene og den livlige havn

På havnen er der to populære strande. Havnestranden ved siden af lystbådehavnen som er meget populær og så den nyanlagte strand ved den nye kystsikring, Nordstrand.

På havnefronten ligger der placeret købmand, restauranter, barer, isbutik, cafeer m.m. Her kan du med en dejlig is, køligt glas vin eller en fadøl sidde og nyde udsigten på absolut første parket. Der er altid liv på havnen. Tidlig morgen kommer fiskekutterne ind med nattens fangst af jomfruhummere, her står rigtig mange mennesker hver morgen i kø for at købe den populære spise. Midt på formiddagen sænker roen sig igen når fiskerne går til køjs. Ved middagstid begynder der stille og roligt at dukke mennesker op igen som skal ned at spise frokost på havnens spisesteder.  En del går på stranden eller vælger at sidde og nyde udsigten over havnen. Midt på eftermiddagen anløber færgen. Den fragter dagligt passager til og fra Grenaa. Her er det en fast tradition at man liiiige skal hen at se hvem der nu kommer til øen. Havnen er selve hovedåren på øen og her hvor det sker om sommeren.

Du kan læse mere om aktiviteterne på Anholt her.

Scroll to Top

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld jer vores nyhedsbrev og vær blandt de første til at få nyheder, gode tilbud og konkurrencer.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.